Weekendtur til Svendborg

Vi var 25 personer der deltog i en helt igennem spændende og hyggelig tur til Fyn og Langeland.
Alle gav udtryk for at de havde haft en dejlig weekend og havde hygget sig i hinnandens selskab.
Nordens største fødevaremesse i Svendbog er i den grad et besøg værd – de ca. 150 stande med smagsprøver var en oplevelse vi sent glemmer.
Ikke kun smagsprøver på fødevarer med i stor udstrækning rigelige smagsprøver på utallige gourmet øl – vin og spiritus.
Det kræver sin mand eller dame at holde til flere end de 4 timer vi besøgte messen.
De fleste med indkøbte specialiteter i indkøbsposen.
Mætte og fulde (af indtryk :-)) kørte vi til Rudkøbing Skudehavn hvor vi blev indkvarteret i dejlige værelser og fik herefter kaffe med kringle og en kold øl på havnefronten – om aftenen fik vi en dejlig tre retters middag samt kaffe og kransekage – alt sammen med en fantastisk udsigt lystbådehavnen og over det sydfynske øhav.
Hele aftenen og hen på natten var der en dejlig og afslappet stemning over et godt glas vin og en kold pilsner – de gode og til tider saftige historier gjorde ikke aftenen minde sjov og hyggelig.
Efter en god og velfortjent natsøvn og et godt mogenmåltid trillede bussen hjemad – forbi Valdemar slot og via det naturskønne Sydfyn over Svendborg – Fåborg – Middelfart og hjem til vores kære Allingåbro.
Alle var enige om at vi havde haft en hyggelig og spændende weekend som Aktiv Allingåbro kan være stolte af.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *