Kæmpe succes på Allingåbro Hotel

Den første udgave af OKTOBER fest i Allingåbro blev en uovertruffen succes med fuld hus både hvad angår deltagere, stemning og højt humør.
”Første udgave” fordi det helt sikkert ikke bliver den sidste. Aktiv Allingåbro blev aftenen igennem opfordret til at lave oktoberfesten til en tradition og mange bestilte samtidig plads til næste års udgave, for at sikre sig en af de eftertragtede, men begrænsede adgangsbilletter.
Aftenen blev startet med en kæmpe Wienersnitsel fremtryllet af vores lokale Madxpresser og kærligt serveret af de skønne ”Heidi piger” i deres traditionelle udfordrende tyroler kjoler.
Lige fra starten sørgede Peter Dalsgård – der er verdensberømt for sin optræden i oktoberfest teltet i Randers ugen – for en fantastisk stemning med musik og sang – dans på stolene og ikke mindst utallige drikkeskåle. Bedre stemning har det gamle hotel vel aldrig før lagt lokaler til i sit lange virke.
Efter spisningen kom en af Danmarks bedst og mest underholdende Øl-foredragsholdere på banen – Torben Mathews fra værthuset ”You never walk alone” i Kolding. Igennem godt en time underhold og trylleband han publikum med sin helt egen satire og jokes, der ville kunne gør de flest ”Stand Up komikere” grønne af misundelse. Jo vist smagte vi også på hans medbragte special øl – men det var altså hans unikke optræden der var omdrejningspunktet i hans yders vellykket og helt igennem populære ”foredrag”
Resten af aftenen sørgede Peter Dalsgård og de skønne og humørfyldte ”Heidi ”piger for højt skum – højt humør og et fyldt dansegulv.
Aktiv Allingåbro takker mange gange deltagerne for deres medvirken til at skabe det høje humør og den fantastiske stemning der aftenen igennem skabte denne mindeværdige fest.
Aktiv Allingåbro arbejder allerede nu på at næste Oktoberfest bliver endnu bedre – endnu sjovere og en endnu større succes. – Et er sikkert – der bliver rift om næste års billetter da reservationer allerede nu strømmer ind.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *