AIF U15 drenge, som er et holdsamarbejde mellem Allingåbro IF og Auning IF har i påsken været en tur til Berlin, for at deltage i det store internationale fodboldstævne SCC Berlin Pokal Cup 2016.

Drengene og deres forældre har selv sparet sammen til turen ved at have en kaffebod til Allingåbro Motorfestival, betjene Allingåbro Hallens cafeteria ved fodboldstævner i efteråret, salg af Lillebrorlodder samt støtte fra Allingåbro IF.
Derudover har følgende støttet turen ved at DagliBrugsen i Allingåbro givet vand og frugter, Bacheriet har givet rundstykker, Madxpressen har givet støtte til frokost til turen og Samutex har støttet med tursweatshirt til spillerne.

Drengene, deres trænere og de deltagende forældre havde en super hyggelig tur, som også sportsligt gik rigtig godt. I den indledende pulje spillede AIF mod Erritsø/GIF2 og tabte 1-2, mod SC Charlotteburg CJ spillede de 1-1, vandt 6-0 over Gentofte/Vangede og vandt 1-0 over Frem Hellebæk. Disse kampe blev afviklet lørdag, og her blev AIF nr 2, og endte derfor søndag i Main gruppe A med nr 1 og nr 3 fra den anden pulje. 1. Kamp blev spillet mod Endeslev/Vråby IF og endte 0-2 , 2. Kamp endte 1-0 til AIF over Erritsø/GIF1. Og dermed endte AIF, som nr 1 i Main A. Disse flotte resultater betød at Erritsø/GIF2 ventede i finalen. Heldigvis stod AIF drengene nu sammen, og fik vist Erritsø/GIF2 hvem der var bedst ( de to hold havde mødte hinanden i den indledende pulje og her havde AIF tabt). AIF vandt nemlig finalen med 2-0.

Efter 7 fodboldkampe på 2 dage med en målscore på 14-3 og en kæmpe pokal med hjem til Danmark må turen til Berlin siges at være godkendt.