0.A på Allingåbro Skolen har i foråret været igennem mange spændene projekter. De har f.eks lært om Sønderjylland og sluttede af med et kæmpe sønderjyskkagebord med intet mindre end 27 forskellige kager.

De har afholdt modeshow – hvor alle børn fik lov til at vise noget tøj hjemmefra. (Det startede med en snak om det at være en pige, som rigtig gerne vil gå i pigekjoler, men ikke rigtig turde, da hun var bange for at drengene, som hun legede med ville se ned på hende, hvis hun kom i kjole)

De har lært at binde snørebånd (Gennem 3 uger blev der øvet derhjemme, og i skolen med kammeraternes hjælp) Snørebåndsbindingsdiplomoverrækkelsen blev fejret med en lækker kage, som var udformet som en sko

Børnene har også lært at begå sig i trafikken og fået “Gåprøvebevis”. ( Børnene har lært om trafikskilte, at begå sig i trafikken som gående og om at passe på hinanden )

Og sidst men ikke mindst har børnene har lært at  være “solsmart” og passe på hinanden ( En kampagne gennem Trygfonden og kræftensbekæmpelse ).

Alt sammen rigtig gode og lærerige forløb som børnene har gået rigtig meget op i.