Nu nærmer Havnefesten sig. D. 20. august og Lunden danner igen rammen for en fornøjelig dag i Allingåbro. 
Sidste år var der tre kanoer med i kanokonkurrencen og de stiller op igen, men det kunne være sjovt at give dem lidt mere konkurrence, så hermed en opfordring til at samle et hold og komme og være med til en sjov eftermiddag på Allingåen. 

Konkurrencen går ud på at hvert hold skal på kortest tid få sat kanoen i vandet, og tilbagelægge en kortere distance i Lunden. Det eneste det kræver, er masser af godt humør, gå på mod og så måske en pose med skifte tøj.

Det er gratis at deltage, og du kan tilmelde dig på dagen, men vil du være sikker på at der er en kano til dit hold så reserver den allerede i dag på kontakt@allingaabro-portalen.dk

Der er 500 kr. til 1. præmien.