Allingåbro Står Sammen og Allingåbro Borgerforening havde idag arrangeret høvdingebold og håndbajere, og ca. 150 mennesker var mødt op for at være med.

4 hold af 10 personer, en god blanding af politikere og lokale kræfter fra Ørsted, Vivild, Auning og Allingåbro dystede i Høvdingebold, en hyggelig start inden vi gik over til det mere seriøse; politisk snak over en håndbajer.

Rigtig mange borgere benyttede sig af muligheden for at få en snak med politikerne og måske blive klogere på hvor krydset skal sættes, og politikerne kunne høre hvad der rører sig her i den vestlige del af kommunen.

Vi fra Allingåbro Står Sammen og Allingåbro Borgerforening vil gerne sige tak for den store opbakning.