I et stærkt trekløversamarbejde havde Norddjurs ErhvervsNet – Sparekassen Djursland og Aktiv Allingåbro inviteret til møde på Allingåbro Hotel over temaet ”Vækst og resultater”

Godt 40 personer trodsede juni varmen og fik sig et par interessante og oplysende timer.

Tre erhvervsfolk fra henholdsvis Entreprenør branchen – Industri branchen og Dagligvare handel berettede hvordan de havde skabt vækst og resultater – til trods for de svære rammebetingelse der er for at drive erhverv på landet.

Søren Rasmussen – VAM A/S kunne slå fast at kvalitet, troværdighed, faglig dygtighed og ikke mindst engagerende medarbejder er nøglen til vækst og resultater. Men også en stor alsidig og moderne maskinpark har været afgørende for den succes VAM har været igennem.

Paul Busk Jensen fra Röchling Meta-Plast A/S kritiserede vanen tro vores politikerer og slog fast at aftenens 3 virksomheder har vækst ikke ”på grund af ”– men ”på trods af” den erhvervspolitik der bliver ført i Denmark.
Han slog også fast at alle stører virksomheder i Danmark er stiftet i provinsen af folk med ”blåt arbejdstøj ” på – hvorfor er det så i hovedstaden og de få såkaldte vækstcentre man koncentrerer hele sin erhvervsfremme politik
Kan kritiserede også at det er postnummeret der er afgørende for om man kan få lån eller ej – og ikke rådighedsbeløb eller gode virksomhedsplaner. Hvor skal fremtidens nye virksomheder og arbejdspladser komme fra ??
Nå det alligevel er lykkedes Röchling Meta-Plast at skaffe vækst og resulteret skyldes det hovedsagelig investeringer i vores vigtigste aktiv – nemlig vores dygtige og motiverede medarbejder. Derudover massive investeringer i teknologi der kontinuerligt kan reducere lønandelen af de produkter vi producerer.

Bo Drachmann – Djurs Slagtehus er uden sidestykke en succeshistorien, når man taler dagligvare handel på landet – mange har for længest dødsdømt dagligvare handlen ude på landet – men Bo gør den spådom til skamme. Med en betydelig synergi i hans virksomhed gennem slagtning – slagte butik og mad ud af huset har væksten og resultaterne kun kendt en vej – nemlig opad. Den succesrige virksomhed der skulle igennem en meget besværlige låne og etablerings fase beskæftiger i dag omkring 24 medarbejdere og har netop opkøbt endnu en slagtebutik i Hammel. Så synergi – gode produkter (herunder en penicillinfri gris fra Djursland) og ikke mindst hård arbejde har skabt væksten og resultaterne.

Efter en lille pause med lidt forfriskninger var det tid til at henholdsvis Sparekassen Djursland – Vækstfonden og en Advokat fra Lindhardt Steffensen Advokater fik mulighed for at følge op på de 3 erhvervsfolks indlæg – og selv komme med deres input til hvordan de kan støtte op bag vækst og resultater.

Peter Lading Sørensen – direktør for Sparekassen Djursland lagde ud med at erkende det bestemt ikke er blevet nemmere at yde lån til erhverv siden Finanskrisen i 2008 – krav til sikkerhed og dokumentation er i den grad blevet øget – og bekræfter også at specielt i de områder der ikke ender med et postnummer på 00 kan det være endog meget besværlig at lokke kreditforeninger på banen. Men opgiv ikke på forhånd – men et godt materiale og en troværdig plan findes der som regel en løsning.

Erhvervskundechef Ghita Davidsen fra Vækstfonden redegjorde for de muligheder Vækstfonden har for at yde finansiering til erhvervslivet – Vækstfonden har betydelige midler at gøre godt med og påtager sig som regel en lidt stører risiko end pengeinstitutterne – hvorfor renter også ligger lidt over en typisk pengeinstitut rente.

Erhvervs advokat Pernille Amstrup-Bønløkke fra ”Lindhardt Steffensen Advokater” gennemgik de Juridiske aspekter der knytter sig til erhvervslivets forskellige selskabsformer. Ude over det kom Pernille ind på de vigtige Juridiske aspekter der omhandler de mere personrelaterede problemstillingen – så som arv – skilsmisse – sygdom – køb og salg – generations skifte m.m.

Harald Grønlund fra Norddjurs ErhvervsNet, der havde styret slagets gang, rundede mødet af med at takke for den store spørgelyst fra publikum – takke indlægsholderne for deres yderst interessante indlæg og afsluttede med en opfordring til at andre kom frem med emner der kunne danne grundlag for lignende møder i fremtiden.