Norddjurs Golfklub byder alle greenfeegæster hjertelig velkommen til et 412 m² stort nyt moderne klubhus, som blev taget i brug i 2006.
Banen er en fuldt udbygget 18 hullers bane med par på 72.
Den oprindelige bane fra 1991 på 9 huller blev i august 2002 udvidet til de nuværende 18 huller. For-9 er de nye huller, mens bag-9 er de gamle huller.
Hullerne er placeret i et svagt kuperet terræn, hvor nogle huller ligger i delvis læ i plantage, mens andre huller ligger i helt åbent terræn. Man vil derfor erfare, at vinden på visse huller kan være en særdeles aktiv med-/modspiller afhængig af vindretning og vindstyrke.