Med kæmpe succes har Aktiv Allingåbro for femte gang afholdt Oktoberfest på Allingåbro Hotel.
Godt 130 udklædte og festglade gæster i højt humør medvirkede i den grad til igen en uforglemmelig og hyggelig aften.
Straks efter den lækre og traditionsfyldte Wienerschnitzel fra MadXpressen var nydt gik startskuddet til årets fest med fællessang – kæde dans og et propfyldt dansegulv, helt frem til et alt for tidlig slutpunkt.
Aktiv Allingåbro ønsker at takke alle der år efter år trofast deltager og medvirker til at gøre denne aften til noget helt specielt – ja vi glæder os til denne aften som børn glæder sig til juleaften.
Vores dejlige og udfordrende Heidi-piger sammen med vores altid fantastiske oktoberfestspillemand udpegede igen i år blev den bedst udklæde tyroler pige og mand, der hver blev belønnet med en eftertragtet fribillet til næste åres udgave af Aktiv Allingåbro ’s Oktoberfest der afholdes d. 20. oktober 2018 kl. 18:30.
Billetter kan købes fra søndag d. 29 april kl. 12:00 på Allingåbro Hotel og kun ved fremmøde, så alle får lige store muligheder for at sikre sig de eftertragtede billetter (Bemærk i 2017 var der udsolgt på kun 30 min. og der er kaffe på kanden til dem som møder op i god tid.)
[embedyt] https://www.youtube.com/watch?v=GATab6QeMOA[/embedyt]
Læg en kommentar