Årets frivillig 2018 udnævnt på Generalforsamling

Torsdag d 28. Februar holdt Allingåbro Borgerforening generalforsamling. Omkring 40 medlemmer var mødt op på Hotellet for at deltage.

Et af de faste punkter under formandens beretning er uddeling af prisen Årets Frivillig. Vi har igen i år modtaget rigtig mange gode indstillinger og det var et svært valg, da der er rigtig mange som fortjener tak for deres indsats.

Årets Frivillig 2018 gik i år til Bettina Fjelsted. Bettina har gennem de sidste mange år arbejdet for idrætslivet i Allingåbro i diverse udvalg og bestyrelser. Hun har været med til at sikre at vi i Allingåbro har et topmoderne motionscenter og senest er hun særdeles aktiv i tilblivelsen af den nye Allingåbro Aktivitetspark, som snart står færdig ved hallen.
Vi vil fra Borgerforeningen gerne sige tak for det store arbejde, det gør vores by til et bedre sted. Med til prisen følger et gavekort på kr. 2000,- til en af byens butikker og så tilføjer vi Bettinas navn i det fine selskab af de tidligere udnævnte ude på A’et. Stort tillykke til Bettina og endnu engang tak for det store arbejde.

Årets frivillig 2017: Jonna Madsen

Årets frivillig 2016: Bjarne Kvist

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.