Støt det lokale forenings, handels og erhvervsliv – også når de er Corona presset.

I disse Corona tider er lokalt sammenhold, fællesskab og opbakning til det lokale forenings, handels og erhvervsliv mere vigtigt end nogensinde før i historien.

Derfor barsler Aktiv Allingåbro i et stærkt samarbejde med KOBU Holding A/S som tovholder – og med Dennis Busk som systemudvikler og daglig leder – en stor lokal nyhed – nemlig www.allingåbro-webshop.dk

Formålet med Allingåbro Webshop er at støtte op bag de lokale handlende, håndværkere og servicevirksomheder – også selv om de måske er midlertidig lukket.

Alle handlende i Allingåbro med et CVR-nummer kan tilmelde sig ”Allingåbro WEBSHOP” – og det er næsten kun fantasien der sætter grænser for de produkter eller ydelser der kan markedsføres på siden.

Allingåbro Webshop vil så småt gå i luften umiddelbart efter Påske – med en forventning om at flere og flere tilslutter sig og dermed medvirker til at skabe en spændende og frugtbar platform til glæde for hele byen.

Det lokale forenings, handels og erhvervsliv kan allerede nu henvende sig på dennisbusk@gmail.com eller ringe på 60619959 for at høre om betingelser og få hjælp til at blive guidet igennem til siden.

Selv om ideen er affødt af Corona krisen – forventer Aktiv Allingåbro at den kører videre, selv når vi vender tilbage til et mere normalt samfund.

Men, vi skal nok alle vende os til en noget forandret dagligdag når Corona krisen er forbi – Allingåbro Webshop vil blive en del af den nye dagligdag – og skal sikre overlevelse til det lokale forenings, handels og erhvervsliv.