Projekbeskrivelse

Norddjurslands Valgmenighed er en Grundtvigsk Valgmenighed, dannet i 1948.

Menigheden består af ca. 600 medlemmer, og har til huse i den Gamle Skole i Vivild.

Menigheden benytter både Vivild og Vejlby Kirker til gudstjenester.

Vil man vide mere, eller man ønsker at melde sig ind, kontakt da valgmenighedspræst eller bestyrelsen.

Alle kan deltage i gudstjenester og aktiviteter også uden at være medlem.

Se mere på www.norddjurslands-valgmenighed.dk

Comments Box SVG iconsUsed for the like, share, comment, and reaction icons

Tak for en yderst smuk og festlig nytårsgudstjeneste i Vejlby kirke. Traditionen tro var det et samarbejde mellem sognepræst Gustav Eyermann og vores præst, Signe Helbo. Kirken var fyldt, og vi rundede det hele af med kransekage og bobler. Signe holder nu ferie t.o.m. d. 21. januar, men bestyrelsen er fortsat i fuld gang med at få et godt forårsprogram på benene. Skulle I få brug for en præst, er Karen Marianne vikar i perioden.

Godt nytår til jer alle og tak for det gamle. Vi ses i 2020!
... Se mereSe mindre

Tak for en yderst smuk og festlig nytårsgudstjeneste i Vejlby kirke. Traditionen tro var det et samarbejde mellem sognepræst Gustav Eyermann og vores præst, Signe Helbo. Kirken var fyldt, og vi rundede det hele af med kransekage og bobler. Signe holder nu ferie t.o.m. d. 21. januar, men bestyrelsen er fortsat i fuld gang med at få et godt forårsprogram på benene. Skulle I få brug for en præst, er Karen Marianne vikar i perioden.

Godt nytår til jer alle og tak for det gamle. Vi ses i 2020!

Vi har hermed afsluttet dette års sidste julegudstjeneste. I dag med en salmegudstjeneste med hele 9 salmer udvalgt af menigheden. Imellem salmerne hørte vi om Guds dom, der tiltaler os alle. Uden dom, ingen nåde. Her kommer et udpluk af dagens prædiken, og teksterne kan læses på: www.bibelselskabet.dk/sankt-stefan-fra-anden-raekke:

"Vi begynder ved fortællingen om Stefanus, idet den indeholder nogle vigtige forudsætninger, hvis man skal forstå dagens evangelietekst. Stefanus hånes for at gå imod loven. Jødernes lov. Han gør op med lovreligionen for at vidner om Guds ord.

Se, for Stefanus er den eneste hellige lov Kristus. Intet andet vil han bære i hjertet end troen på Ham. Dermed er han sat fri fra de andres hån og pegende fingre. Han er med andre ord sat fri i troen.

Det er nemlig sådan med lovreligion, uagtet hvilken form de kommer i, at de alt for ofte kommer til at dreje sig om menneskers forventninger til hinanden. Og som vi ved fra kirkeårets utallige tekster om de snu farisærere – og som de fleste af os formentlig også kender fra os selv på vores småligste dage – så er vi mennesker alt for ofte ude på at afsløre hinandens hykleri, mens vi glemmer vort eget. Men sagen er den, at hvad angår Guds lov, så skal vi aldrig gøres os selv til dommere. Til gengæld skal vi finde os tiltalt af Guds dom. For kun på baggrund af den, kan vi modtage Guds nåde.

Nu om dage er det ganske vist ikke en populær sag at stå og tale om Guds dom. Ikke desto mindre beder jeg jer være åbne for det, jeg nu vil sige. For det er sådan med Guds dom, at den ikke ramme os forskelligt ud fra, hvordan vi har levet vort liv – nej, i så fald var vi jo tilbage ved den lovreligion, der ikke giver mening, fordi vi ikke kan gøre os begreb om, hvordan Gud vil, at vi skal leve. I stedet rammer Guds dom os alle ens. Vi afsløres alle i vor skrøbelighed og vor uperfekthed, som syndere. Ikke fortabte syndere, men retfærdiggjorte i Kristus.

Det lyder måske som et simpelt spørgsmål om ordvalg, men forskellen er ganske stor. For ved at være retfærdiggjorde i troen på Kristus betyder det, som med Stefanus, at vi ikke skal gå og afvente hinandens dom, men i stedet findes os frikendt af syndernes forladelse, som vi fik i dåben, og som søndag efter søndag gentages for os i nadveren som en påmindelse om, at vi er sat fri til at være menneske for vor næste.

Og se, med de ord er vi nået til dagens evangelium, hvor Jesus siger ”Enhver, som kendes ved mig over for mennesker, vil jeg også kendes ved overfor min fader, som er i himlene.”

Vi er fremme ved det evangelium, hvor den kærlige Gud, der er til gengæld er stor interesse for at tale om, viser sig fra en side vi ikke bryder os om ved den umiddelbare læsning. Hvis I spørger mig, er det dog netop denne Gud, der er vigtig at forstå. I dag er alvorens dag, kan man kalde det. Og uden alvorens tyngende fundament bliver vor glæde alt for skrøbelig.

Juleaften og Juledag hørte vi om julefortællingen, gennem hvilken vi forankres i det uforanderlige og skænkes tillid til livet, selv hvis vi har mistet den i sorgens storm. Vi hørte om lyset, der overvinder ethvert mørke og lyset, der skal vores vort sande liv.

I dag hører vi om Kristus, der er kommet for at skabe splid. Det emmer af modsigelse – måske kunne det endda skabe skår i juleglæden, hvis ikke man sørger for at læse alt det, der står mellem linjerne.

For det er ingenlunde spliden, det handler om. Det handler tværtimod om, at vi skal erkende den tiltale, Gud møder os med. Gud er ikke blot vor næste, der kom til os i krybben julenat, men også vor Herre – altings skaber, som vi hørte i går. Gud er kærlighed. Ikke forstået på menneskelig vis, men i absolut forstand. Den selvopofrende kærlighed fra tilværelsen selv, som kommer til os midt i mørket.

Evangeliets budskab er ikke, at vi skal slå hånden at vore elskede, men i stedet at vi skal elske dem for det, de er: en skænket gave, som vi har fået æren af at dele tilværelsen med. Vi skal ikke elske dem, som var vi afhængige af dem – og det tror jeg desværre, vi alt for ofte kommer til, fordi vi for alt i verden vil holde fast i dem og det, vi elsker. Her må vi i stedet hengive os til Guds nåde og syndernes forladelse, der sætter os fri som mennesker. Ved at turde kaste os tillidsfuldt ind i den hengivelse kan vi måske – omend kun i korte øjeblikke ad gangen – elske vore elskede for det, de i virkeligheden er: en gudsbenådet gave til låns for vores glæde."

Må I alle have en velsignet anden juledag, og må juleglædens lys vare ved gennem al sorgs mørke!
... Se mereSe mindre

Vi har hermed afsluttet dette års sidste julegudstjeneste. I dag med en salmegudstjeneste med hele 9 salmer udvalgt af menigheden. Imellem salmerne hørte vi om Guds dom, der tiltaler os alle. Uden dom, ingen nåde. Her kommer et udpluk af dagens prædiken, og teksterne kan læses på: https://www.bibelselskabet.dk/sankt-stefan-fra-anden-raekke:

Vi begynder ved fortællingen om Stefanus, idet den indeholder nogle vigtige forudsætninger, hvis man skal forstå dagens evangelietekst. Stefanus hånes for at gå imod loven. Jødernes lov. Han gør op med lovreligionen for at vidner om Guds ord. 

Se, for Stefanus er den eneste hellige lov Kristus. Intet andet vil han bære i hjertet end troen på Ham. Dermed er han sat fri fra de andres hån og pegende fingre. Han er med andre ord sat fri i troen. 

Det er nemlig sådan med lovreligion, uagtet hvilken form de kommer i, at de alt for ofte kommer til at dreje sig om menneskers forventninger til hinanden. Og som vi ved fra kirkeårets utallige tekster om de snu farisærere – og som de fleste af os formentlig også kender fra os selv på vores småligste dage – så er vi mennesker alt for ofte ude på at afsløre hinandens hykleri, mens vi glemmer vort eget. Men sagen er den, at hvad angår Guds lov, så skal vi aldrig gøres os selv til dommere. Til gengæld skal vi finde os tiltalt af Guds dom. For kun på baggrund af den, kan vi modtage Guds nåde. 

Nu om dage er det ganske vist ikke en populær sag at stå og tale om Guds dom. Ikke desto mindre beder jeg jer være åbne for det, jeg nu vil sige. For det er sådan med Guds dom, at den ikke ramme os forskelligt ud fra, hvordan vi har levet vort liv – nej, i så fald var vi jo tilbage ved den lovreligion, der ikke giver mening, fordi vi ikke kan gøre os begreb om, hvordan Gud vil, at vi skal leve. I stedet rammer Guds dom os alle ens. Vi afsløres alle i vor skrøbelighed og vor uperfekthed, som syndere. Ikke fortabte syndere, men retfærdiggjorte i Kristus. 

Det lyder måske som et simpelt spørgsmål om ordvalg, men forskellen er ganske stor. For ved at være retfærdiggjorde i troen på Kristus betyder det, som med Stefanus, at vi ikke skal gå og afvente hinandens dom, men i stedet findes os frikendt af syndernes forladelse, som vi fik i dåben, og som søndag efter søndag gentages for os i nadveren som en påmindelse om, at vi er sat fri til at være menneske for vor næste. 

Og se, med de ord er vi nået til dagens evangelium, hvor Jesus siger ”Enhver, som kendes ved mig over for mennesker, vil jeg også kendes ved overfor min fader, som er i himlene.”

Vi er fremme ved det evangelium, hvor den kærlige Gud, der er til gengæld er stor interesse for at tale om, viser sig fra en side vi ikke bryder os om ved den umiddelbare læsning. Hvis I spørger mig, er det dog netop denne Gud, der er vigtig at forstå. I dag er alvorens dag, kan man kalde det. Og uden alvorens tyngende fundament bliver vor glæde alt for skrøbelig. 

Juleaften og Juledag hørte vi om julefortællingen, gennem hvilken vi forankres i det uforanderlige og skænkes tillid til livet, selv hvis vi har mistet den i sorgens storm. Vi hørte om lyset, der overvinder ethvert mørke og lyset, der skal vores vort sande liv. 

I dag hører vi om Kristus, der er kommet for at skabe splid. Det emmer af modsigelse – måske kunne det endda skabe skår i juleglæden, hvis ikke man sørger for at læse alt det, der står mellem linjerne. 

For det er ingenlunde spliden, det handler om. Det handler tværtimod om, at vi skal erkende den tiltale, Gud møder os med. Gud er ikke blot vor næste, der kom til os i krybben julenat, men også vor Herre – altings skaber, som vi hørte i går. Gud er kærlighed. Ikke forstået på menneskelig vis, men i absolut forstand. Den selvopofrende kærlighed fra tilværelsen selv, som kommer til os midt i mørket. 

Evangeliets budskab er ikke, at vi skal slå hånden at vore elskede, men i stedet at vi skal elske dem for det, de er: en skænket gave, som vi har fået æren af at dele tilværelsen med. Vi skal ikke elske dem, som var vi afhængige af dem – og det tror jeg desværre, vi alt for ofte kommer til, fordi vi for alt i verden vil holde fast i dem og det, vi elsker. Her må vi i stedet hengive os til Guds nåde og syndernes forladelse, der sætter os fri som mennesker. Ved at turde kaste os tillidsfuldt ind i den hengivelse kan vi måske – omend kun i korte øjeblikke ad gangen – elske vore elskede for det, de i virkeligheden er: en gudsbenådet gave til låns for vores glæde.

Må I alle have en velsignet anden juledag, og må juleglædens lys vare ved gennem al sorgs mørke!

I næste uge er det jul... Adventstiden har de seneste uger opfyldt os med håb og længsel, og inden længe kan vi altså endelig få lov til at fejre jul - med glæde, hjertevarme og kirkegang. I valgmenigheden er der hele fire muligheder herfor:

D. 24. december i Vejlby kirke kl. 14.30 v. Signe Helbo
D. 24. december i Vivild kirke kl. 16.00 v. Signe Helbo

D. 25. december i Vivild kirke kl. 10.30 v. Signe Helbo

D. 26. december i Vejlby kirke kl. 10.30 v. Signe Helbo

Vi er en sangglad menighed, og derfor har vi i år besluttet at afholde en særlig salmegudstjeneste anden juledag. Salmerne til denne dag er udvalgt af menigheden. De, der skulle komme i kirke alle tre dage, får således lejlighed til at synge hele 19 forskellige julesalmer - der alle kobles sammen af den røde tråd, der udgøres af læsninger, prædikener og betragtning. Vi glæder os gevaldigt til disse gudstjenester! Alle er som altid velkomne til at være med - spred budskabet, og så ses vi forhåbentlig til jul ⭐️
... Se mereSe mindre

I næste uge er det jul... Adventstiden har de seneste uger opfyldt os med håb og længsel, og inden længe kan vi altså endelig få lov til at fejre jul - med glæde, hjertevarme og kirkegang. I valgmenigheden er der hele fire muligheder herfor:

D. 24. december i Vejlby kirke kl. 14.30 v. Signe Helbo
D. 24. december i Vivild kirke kl. 16.00 v. Signe Helbo

D. 25. december i Vivild kirke kl. 10.30 v. Signe Helbo

D. 26. december i Vejlby kirke kl. 10.30 v. Signe Helbo

Vi er en sangglad menighed, og derfor har vi i år besluttet at afholde en særlig salmegudstjeneste anden juledag. Salmerne til denne dag er udvalgt af menigheden. De, der skulle komme i kirke alle tre dage, får således lejlighed til at synge hele 19 forskellige julesalmer - der alle kobles sammen af den røde tråd, der udgøres af læsninger, prædikener og betragtning. Vi glæder os gevaldigt til disse gudstjenester! Alle er som altid velkomne til at være med - spred budskabet, og så ses vi forhåbentlig til jul ⭐️

Kommenter på Facebook

Det er altertavlen i Vivild kirke ikke ? Der er jeg konfirmeret og vi blev gift der, begge dele stod Erik Balling for. Vh. Karin ( Rasmussen )

Mørket har sænket sig, og små 200 elever og ansatte fra VGI har netop forladt Vivild kirke efter årets juleafslutningsgudstjeneste hos Signe. Vi i valgmenigheden sætter stor pris på vores grundtvigske bånd til efterskolen, og vi glæder os til foråret, hvor det bliver tid til at afholde et fælles foredrag om begrebet “skam”. Indtil da: Glædelig juleferie til både elever og ansatte! ... Se mereSe mindre

I dag var der lys i adventskransen i Vivild kirke, mens dagpleje- og børnehavebørnene var til juleafslutning hos Signe. Der blev sunget og fortalt om Josefs og Marias lange rejse - først fra Nazareth til Betlehem, siden helt til Egypten og tilbage til Nazareth - om englen Gabriel, hyrderne på marken, de tre vise mænd og den onde konge, Herodes.. Tak for en skøn formiddag, hvor velsignelsens lys blev kastet over os alle! ... Se mereSe mindre

I dag var der lys i adventskransen i Vivild kirke, mens dagpleje- og børnehavebørnene var til juleafslutning hos Signe. Der blev sunget og fortalt om Josefs og Marias lange rejse - først fra Nazareth til Betlehem, siden helt til Egypten og tilbage til Nazareth - om englen Gabriel, hyrderne på marken, de tre vise mænd og den onde konge, Herodes.. Tak for en skøn formiddag, hvor velsignelsens lys blev kastet over os alle!
Load more