I lørdags besøgte adskillige tusinde motorinteresserede den 14. udgave af Allingåbro Motor Festival. Endnu engang havde arrangørerne, samlet et tæt pakket program med mere end 16 timers underholdning.

Der var alt fra små fjernstyrede biler, og til de delt store maskiner som traktor pullerne, og Stig Neergaards Top Fuel Dragster som kunne høres i stort set hele byen, når de 10.000 HK blev sluppet løs på Hovedgaden.

Til trods for vejret ikke viste sig fra den aller pæneste side, var der heldigvis tørvejr, og overalt på pladsen man kom, mødte man glade publikummer i alle aldre.

Allerede dagen efter arrangementet, var pladsen som støvsuget for mennesker, boder og ølkrus, og kun et par enkelte tribuner som endnu ikke var blevet hentet vidnede om gårsdagens kæmpe event.

Tak til arrangørerne for at afholde så flot et arrangement i byen 🙂