Ca .60 børn og voksne var mødt op for at gøre byen SMUK. Her kan vi virkelig snakke om samskabelse mellem Norddjurs Kommune og vores lokalsamfund. Kommunen havde stillet container til rådighed og sat skilte op ved vejen, for at gøre bilisterne opmærksomme, mens vi i Allingåbro samlede arbejdskraft og organiserede dagen.
I år var der udloddet præmier fra Allingåbro Borgerforening til de tre skoleklasser og den børnehavegruppe som mødte flest op.
Vinderen af skole konkurrencen blev 1.a hvor 29,3% af klassen deltog, på 2. pladsen kom 4.a og 3. pladsen gik til 0.a. Fra børnehaven var det Mariehønsene der var mødt flest op.
De mange fremmødte betød at bykortet, hvor ruterne blev tegnet op på, hurtigt blev fyldt ud.
Efter arbejdet var der pølser og sodavand sponsoreret af Norddjurs Kommune.
Tusind tak for en dejlig formiddag.