I lørdags var Allingåbro på den anden ende, da Dagli’ Brugsen havde arrangeret stor markedsdag på parkeringspladsen.

Klokken var ikke meget over 10 før end Hovedgaden nærmest var støvsuget for mennesker som drog mod Dagli’ Brugsen. Mange erhvervsdrivende var mødt om med smagsprøver, og udstilling af deres produkter. Flotte US biler, motorcykler, og racerbil var udstillet. Brandmændene var mødt op, så børnene kunne prøve at ”skyde til måls” med brandslangen.

Også børnebyen var mødt op i deres flotte lyseblå t-shirts, for at sælge lodder til amerikansk lotteri. Fællesbestyrelsen i Børnebyen har besluttet at overskuddet fra salget ubeskåret skal gå til en gavekurv til henholdsvis beboere og medarbejdere på Farsøhthus og til brandmændene, for at udvise den dybeste medfølelse efter branden på Farsøhthus. Lodderne var udsolgt indenfor to timer og overskuddet blev 3300kr.