Da Röchling Meta-Plast åbnede dørene til virksomheden d. 29/3 dukkede mere end 300 personer op for at se produktionen og blive klogere på hvad der egentlig bliver lavet på fabrikken i Allingåbro.
Der var gang i flere af maskinerne og de besøgende fik at se hvordan en moderne produktionsvirksomhed i dag opererer med robotter og andre anlæg til automatisk påfyldning af maskiner.
Mens det åbne hus stod på blev der serveret grillpølser fra Slagter Drachmann og der var også mulighed for at få skænket fadøl af en robot. Det var nok den robot der havde mest travlt i løbet af dagen.
Fra Röchling Meta-Plast’s side skal der lyde en stor tak for den store interesse der blev vist på dagen fra vores familier, byen og omegn!
Læg en kommentar