Allingåbro Borgerforening har videreført den succesfulde skattejagt i byen efter sten ”Allingåbro Rocks” og laver derfor en julekalender med i alt 24 sten.

Hver dag bliver der lagt en ny sten et sted i byen, og finder man stenen kan den ombyttes til en flot præmie som kan afhentes i Byens Butik i Jernbanegade.

Julen handler også om at give, så derfor vil der også være ”sig tak sten” hvor du kan hente en lille æske chokolade i Byens Butik som du kan give videre til én du kender som fortjener en ekstra tak.

Følg med i Facebook gruppen ”Allingåbro Rocks” hvor der dagligt vil komme hints til hvor dagens sten kan findes.

Vi vil sætte stor pris på at du vil dele dine billeder i jagten på julekalenderen i ”Allingåbro Rocks”

Præmierne kan ikke ombyttes til kontanter!

God jagt 🙂