Mange børn i Allingåbro blev skuffede da Allingåbro Børneby blev nødt til at aflyse den årlige skolefest pga Corona.

De har i stedet arbejdet hjemme med deres skolearbejde og mange har savnet deres kammerater, derfor vakte det også stor glæde da dagens opgave i torsdags blev meldt ud – “Hold skolefest hjemme” lød opfordringen fra Allingåbro Børneby, “brug torsdagen på at forberede og fredagen på at rydde op, ligesom hvis det var den rigtige skolefest, og tag så en masse billeder som vi kan dele med hinanden bagefter “ og det var der heldigvis mange der gjorde.

Vi har på Allingåbro Portalen fået lov at bringe nogle af de gode billeder, fra en skolefest som helt sikkert vil blive husket #skolefesthverforsig #allingåbrobørneby