Vi har en god tradition i Allingåbro med at gøre byen smuk her i april.

I år er der jo desværre grunde til at vi ikke kan forsamles som vi plejer.

Vi har virkelig tænkt over hvordan vi kunne gennemføre arrangementet uden at udsætte nogen af byens borgere for smitterisiko, men vi kan ikke få logistikken til at gå op, uden at der er mange som kommer i berøring med sække, handsker osv.
Ej heller kan vi sikre at der på et tidspunkt i løbet af dagen vil forsamles mere end 10 mennesker, og derfor kan vi som Borgerforening ikke stå inde for sikkerheden.
Vi vil dog alligevel komme med en opfordring, når nu I alligevel går en tur i byen her i påsken, så tag en pose med og saml det affald du møder på din vej.
Mange har været i gang de sidste par uger, og det er vi virkelig glade for.

Vi vil dog på det kraftigste anbefale brug af handsker/affaldstang.

Desværre kan vi i år ikke afholde klassekonkurrence som vi plejer, tilgengæld vil Allingåbro Borgerforening give kr. 300,- til hver klassekasse i Allingåbro Børneby.

Hvis I vil sende os en mail med hvor I har gået vil vi løbende opdatere kortet herunder.
Det som er markeret med rødt på kortet er taget.

Vi vil blive glade hvis I vil sende et billede eller 2 med som vi må bruge her på Portalen, og vores Facebook side senere på måneden.