Norddjurs Kommune kommer det lokale idrætsliv til undsætning med støtte i en presset tid. Ni idrætsfaciliteter, otte haller og en rideklub, modtager støtte til at gennemføre renoveringsprojekter.
Syv måneder med nedlukninger, forsamlingsbud og forholdsregler for at holde smittespredning nede er en udfordring for bundlinjen hos hallerne i Norddjurs Kommune.
For at give en saltvandsindsprøjtning til haller og erhvervsliv og for fortsat at kunne sikre gode idrætsfaciliteter har partierne afholdt forhandlinger omkring igangsætning af yderligere COVID-19-initiativer. Den 9. oktober frigav økonomiudvalget 1,1 millioner kroner til en renoveringspulje for idrætshaller. Tidligere er der givet COVID-19-støttemidler til nye badefaciliteter i svømmehallen i Auning, nyt tag på Nørre Djurs Hallen samt nyt gulv i Østre Hallen i Grenaa.
Interessen for den nye pulje har været stor. Til trods for en kort ansøgningsfrist kom der 38 kvalificerede og velbegrundede ansøgninger med en samlet sum på 6,1 millioner kroner. Der har derfor været et større behov, end der har været mulighed for at imødekomme. Kultur- og fritidsudvalget behandlede den 26. oktober 2020 de mange ansøgninger. Hvorefter har ni idrætsfaciliteter, otte haller og en rideklub, modtaget den gode nyhed om, at de kan modtage støtte til at gennemføre deres renoveringsprojekter.
“Jeg er mere end bevist om, hvor stor indflydelse COVID-19 har på idrætslivet i Norddjurs. Derfor har det været glædeligt, at Norddjurs Kommune har haft mulighed for at øremærke midler til at forbedre idrætsfaciliteter i en svær tid. Samtidig må jeg også sige, at jeg er stolt og imponeret over vores foreninger og hallers evne til at omstille sig til gældende retningslinjer for forsamling og aktiviteter, så der kan holdes gang i aktiviteterne. Der er lagt en kæmpe indsats blandt frivillige og ansatte i foreninger og haller. De fortjener stor ros for den indsats”, fortæller formand for kultur- og fritidsudvalget Lars Østergaard.
Blandt de ni idrætsforeninger, der modtager støtte, er Allingåbro Hallen. De modtager støtte til et nyt loft i cafeteriet.
“COVID-19 kom bag på alle – også Allingåbro Hallen. Derfor betyder det meget for os at modtage støtte fra kommunens COVID-19-renoveringspulje. Vi har længe ønsket at få et nyt loft i vores cafeteria, der er slidt og gammelt. Det har vi så mulighed for nu. Det kommer til at give bedre akustisk og isolering, så vi også kan spare penge på sigt”, fortæller halinspektør, Lars Andersen.
Som en del af partiernes forhandling om yderligere COVID-19-initiativer den 6. oktober blev det besluttet at igangsætte anlægsinitiativer i 2020 for i alt 3 millioner kroner. Herunder de 1,1 millioner kroner til renoveringspuljen til idrætshaller. Læse mere de øvrige initiativer i referatet fra økonomiudvalgets møde.
For yderligere oplysninger eller kommentarer kontakt:
Trine Grejsen
Chef for Kultur, fritid, turisme og biblioteker i Norddjurs Kommune.
Tg@norddjurs.dk
Tlf. 20 41 81 29
Læg en kommentar