Heksefesten 2016 gik som forventet og mere til.

Torsdag starter heksefesten med cykelløb, motionsbanko og agurk turnering. De 2 førstnævnte tiltag var ikke så velbesøgt eftersom vi modtog ca. 20 mm regn. Men STOR ROS til ACC for det afholdte arrangement, håber de har lyst til at hjælpe igen til næste år.
Agurk turneringen bød på 32 deltagere. Lokale Peter Mackie spillede i teltet frem til kl. 21.30

Fredag aften var der virkelig lagt op til underholdning for hele familien. Henning Nielsen styrede løjerne med et fantastisk trylleshow i teltet, og der var rig mulighed for leg for børnene i hoppeborge og børnediskotek. En aften som ungerne sent glemmer. Aftenen sluttede af med teltbal for ”de unge”.

Lørdag morgen kl 6 blev der ryddet op, således morgenbanko kunne komme i gang kl. 8.30. Allingåbro Borgerforening står for det, hvilket vi er meget glade for. Vejret drillede også lidt lørdag, hvor der ellers var lagt op til godt kræmmermarked, men regnen holdt folk hjemme – vi prøver igen næste år og håber på bedre vejr. Senere klarede vejret dog op og succesen fra sidste år med fodbold turnering gentog sig. Samtidig havde det nye volleyhold stillet op og det blev til en times tid med volley for alle der havde lyst at være med. Lørdag aften prøvede vi noget helt nyt. Peter Vildmand kom og spillede frem til kl. 01.00 og vores nye halinspektør lavede Gl. Estrup gryde med fritter og ris – det blev en knald god aften i teltet, selvom vi måske skal have indstillet konceptet lidt, så vi er sikre på at der er mad nok.

Søndags vejret kunne ikke ønskes bedre. For dælen et vanvittigt stort optog der var søndag. Tror ikke jeg har set sådan et stort flot optog. STOR tak for den KÆMPE opbakning. Det er en fornøjelse at gå op til Laredo kl. 13.15. Købe en pilsner og så se optog. En dejlig tradition vi håber, vil fortsætte i mange år endnu. Allingåbro Quizzen havde 40 deltagere, hvor lokale Steen Friis var den ”klogeste”. Kandis er og bliver et kæmpe tilløbsstykke. Så allerede nu kan I glæde jer. De er booket til næste år. Lige fra første g-mol er gulvet pakket med danseglade mennesker. Det er en fantastisk afslutning på heksefesten.

STOR tak til vores sponsorer. Uden jeres hjælp er det svært at få sådan en heksefest banket op. STOR tak til halinspektør Jakob Sørensen for et fantastisk godt samarbejde. Det er en fornøjelse at arbejde sammen med ham. STOR tak til Mathias D. Larsen, som trådte til som heksebærer i stedet for Leo Pedersen. Sidst med ikke mindst STOR tak til jer som kom og var en del af heksefesten. Håber vi ses igen til næste år.

/Hekseudvalget

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *