Torsdag d 22. marts var der Pa(ls)nik i Allingåbro Børneby

Rigtig mange forældre, søskende og elever fra skoledelen i Allingåbro Børneby var torsdag aften samlet i boldspilsalen.

4. Klasse havde sammen med de dygtige ansatte i Børnebyen knoklet for at kunne opføre skolekomedien Pa(ls)nik i Børnebyen til årets skolefest. Stykket handlede om tre journalister der var på jagt efter årsagen til at samtlige elever i Allingåbro Børneby er blevet smittet med PALS. De spurgte mange kloge mennesker om de vidste hvad PALS var og hvor det stammede fra, og da de endelig fandt svaret viste det sig at PALS står for Positiv Adfærd i Læring og Samspil og at alle i Børnebyen faktisk var rigtig glade for at have fået PALS.

Efter skolekomedien havde hver klasse lavet boder som kunne besøges. Det var en rigtig dejlig aften.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.